 |
| I bilen på vej hen til den lille by, hvis navn jeg ikke kan huske |
Har de seneste par dage (er lige kommet hjem) været med mine områderepræsentanter Jim og Jean i deres feriehus i en lillebitte by udenfor en lidt større by kaldet Peebles. Nora, Louise, Sanna og mig var blevet inviteret, men det var kun mig og Sanna der besluttede at komme.
Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg er SÅ glad for at jeg ikke sagde nej - som udvekslingsstudent skal man virkelig prøve at sige ja til alle de ting, man kan, for hvis jeg havde sagt nej, så havde jeg aldrig set alle de fantastiske ting, Jim og Jean tog os med ud og se, og jeg ville ikke have haft over to utrolig hyggelige døgn med Sanna. Vi fandt efter et par minutter efter ankomst ud af, at vi ikke havde internet, og blev lidt forfærdede, men det endte som sagt med at være super hyggeligt alligevel - så lavede vi bare nogle andre ting!
Vores områderepræsentanter er simpelthen to så søde mennesker, og kom hele tiden op med slik eller is, og om aftenen havde vi både suppe, hovedret og dessert! Men fordi vi ikke havde noget internet, så havde vi MASSERE af tid til at tage billeder, så nu vil jeg holde op med at prøve at forklare de seneste par dage og lade billederne tale for sig selv:
 |
| Vores værelse, som vi egentlig kun brugte til at sove i - vi brugte det meste af tiden i loftsrummet ovenpå |
 |
| Sanna's reaktion på ingen forbindelse og derved intet internet |
 |
Men så må man bare lave andre ting! Som f.eks. at spise en masse slik, læse horoskoper i avisen, høre Taylor Swift, filme
Sanna's "2 måneder i Skotland"-video og redigere det, skrive dagbog, spise donuts, lave lektier og se Game of Thrones |
 |
| Så tog Jim&Jean os på tur næste dag - elskede simpelthen deres lilla hoveddør |
 |
| Sanna var bare SÅ klar til at køre rundt i de skotske bjerge |
 |
| Den lillebitte by vi boede i |
 |
På tur ved "The Scottish Borders" hvilket nok var noget af det smukkeste jeg længe har set - lægger et blogindlæg op
om det senere med nogle flere billeder |
Derefter kom vi hjem og slappede af efter en lang dag (vi ville have været ude og gå på opdagelse i byen, men det skotske regnvejr modsagde os). Næste dag bestod mest af at stå op og pakke, og så blev vi kørt hjem, men vores dag sluttede bestemt ikke der. Jeg havde brugt for at købe en skjole til halloween-festen, der bliver holdt af min skole d. 1. november, og Sanna havde også brugt for et par ekstra småting, så vi drog til Edinburgh.
 |
| Enten har vi aldrig lagt mærke til den før, eller også er den helt ny, men det var i hvert fald en hel fantastisk slikbutik |
Fordi vi kun skulle have lidt småting, og vi havde besluttet endelig at spise aftensmad på Nando's (det har vi snakket om i over en måned nu) så sad vi på Starbucks i flere timer og snakkede imens vi ventede på, at det blev sent nok til at vi kunne tillade os at spise aftensmad.
 |
| Så ved en 4-5 tiden besluttede vi endelig at det var tid til at prøve Nando's - det bliver bestemt ikke sidste gang jeg kommer der! Maden var simpelthen så lækker, og til dessert kunne man for 2.95 pund få ubegrænset frossen youghurt! Så bliver det altså ikke bedre |
No comments:
Post a Comment