![]() |
| Min sjetteårs blazer og slips, prefect-badge og mit Livingstone-badge (mit 'house', GO LIVINGSTONE) |
Jeg bliver stadig væk hele tiden (specielt når jeg skal fra historie til art&design af en eller anden grund), men bestemt ikke lige så meget mere, og begynder at finde smutveje, så jeg kan komme hurtigere frem - som sjetteårselever (seniors) kan vi nemlig gå hvor vi vil, også selvom der står "No Entry" eller gå op af kun-nedad-trapper.
Og en anden ting, der har ændret sig, er at jeg har FÅET MIN BLAZER! Nu føler jeg mig endelig som en rigtig sjetteårselev, samtidig med at det giver meget mere respekt på gangene, når man går rundt i sit sjetteårs slips og blazer.
Jeg har desuden siden mit sidste skole-indlæg fået skiftet mit Product Design, som jeg ikke var særlig glad for, til Matematik på Intermediate 2, hvilket er et forholdvist let niveau. Min lærer ville gerne rykke mig op på Higher (niveauet over) fordi jeg fik 100 % i lektierne og tit var foran de andre, men så vidt jeg ved er der ikke plads i den klasse, og har ikke lyst til at rykke hele vejen op i Advanced Higher - så vil jeg hellere have, at det er lidt nemt! Det er dejligt, at der er noget der er til at forstå, selvom de bruger en masse engelske matematik-begreber, hvor jeg er vant til de danske.
Og så har jeg endelig fået taget noget billeder af min skole (og stjålet fra skolens hjemmeside, som forresten er: http://www.beeslack.info/), hvilket har været meget svært fordi det er en forholdvist streng ingen-mobil skole, også i frikvarterne og rundt omkring på skolens område.
På collagen kan man se sjetteårs-elevernes "Community Lounge" hvor vi sidder og spiser i frikvarterne, hvis ikke vi sidder i bistroen (nogle gange er loungen lejet ud til ældre eller gravide mennesker, og så kan vi ikke være der), et par billeder fra bussen på vej hjem fra skole idag og resultatet af mig og Chanti, der keder os på busstoppestedet om morgenen.
Håber det er til at holde ud med mine mange collager, det er bare en meget nemmere måde at få vist en masse billeder på uden at lave sygt lange indlæg!


No comments:
Post a Comment