Tuesday, 12 February 2013

Stille

Når jeg kigger på min blog i forhold til de andre blogs, jeg kan se folk inde fra Explorius gruppe har, så er min blog meget "stille". Men det er fordi min blog hovedsageligt skal handle om mine oplevelser i Storbritannien, ikke her i Danmark. For den her blog er mest ment som en "dagbog", som jeg, mine venner, familiemedlemmer og andre interesserede kan læse, hvis de har lyst til at følge med i, hvad jeg laver i de 10 måneder væk fra Danmark :)
Jeg har heller ikke sindssygt meget tid til at skrive en masse indlæg lige nu. Min mor og jeg har købt hus, og derfor bruger jeg en stor del af min tid på at tegne indretningsidéer til huset og glæde mig :D Nogle mener, at det er dumt, at jeg bruger så meget tid (og alle mine penge, jeg ikke sparer sammen til udveksling) på at få mit drømmeværelse, når jeg jo alligevel skal være 10 måneder væk og så skal flytte hjemmefra nogle år efter. Men jeg elsker det med at indrette og finde idéer og lave orden og alle sådan nogle ting!

Så lige nu er her lidt stille, fordi jeg ikke føler, at jeg har noget at fortælle, der har noget at gøre med min udvekslingrejse. Når jeg får en familie og begynder at gøre mig klar til at tage afsted, så kommer der selvfølgelig nogle indlæg!

No comments:

Post a Comment